top of page
Nigrum Shirt Placket PDF danish version

Nigrum Shirt Placket PDF danish version

kr 60,00Price

Beskrivelse

Nigrum Shirt Placket er en feminin raglanshirt med et lille hulmønster mellem raglanudtagningerne og med en smal, dyb retstrikket knapstolpe. Shirt’en strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop. Shirt’ens fine rundede halskant er dannet med vendepindestrik. Ærmet bliver gradvist smallere ned mod håndleddet.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

 

Færdige mål

Brystvidde: ca. 92 (96) 102 (108) 112 (116) 120 (124) cm.

Ærmelængde målt fra under ærmegabet: ca.  (39) 40 (42) 44 (44) 44 (44) cm.

Kropslængde målt fra midt bag (MB): ca. 52 (54) 56 (57) 59 (59) 60 (61) cm.

 

Shirt’en er tænkt med et bevægelsesrum på 0-10 cm. Modellen på billedet har et brystmål på ca. 84 cm og bærer en str. XS.

 

Materialer

100 (100) 150 (150) 150 (150) 150 (150) g Trio 1 fra Isager Garn (350 m/50 g) holdt sammen med 100 (100) 150 (150) 150 (150) 150 (150) g Alpaca 1 fra Isager Garn (400 m/ 50 g).

 

Shirt’en på billedet er strikket i 1 tråd Trio 1 fra Isager Garn i farven Linen holdt sammen med 1 tråd Alpaca 1 fra Isager Garn i farve 0 Eco. 


 

Du kan sagtens vælge andet garn end det angivne, hvis blot du overholder strikkefastheden. Udover garn skal du bruge 4-5 knapper, størrelse ca. 10 mm, og 6 maskemarkører.

 

Vejledende pinde

Shirt’en strikkes i glatstrikning frem og tilbage på rundpind 4,5 mm (80 cm) med 1 tråd af hver garnkvalitet. Når kroppen bliver samlet i bunden af knapstolpen, strikkes der efterfølgende rundt i glatstrikning.

 

Alle kanter strikkes på rundpind 3,5 mm
(80 cm).

 

Jeg anbefaler Magic Loop-metoden til strikning af ærmerne og ærmernes kanter. Anvender du ikke Magic Loop-metoden, vil du også få brug for 1 rundpind 4,5 mm (40 cm) og 1 rundpind 3,5 mm (40 cm).

 

Strikkefasthed

19 m x 27 p = 10 x 10 cm på p 4,5 mm frem og tilbage og rundt i glatstrikning.

 

bottom of page