Nigrum Cardigan PDF danish version
Beskrivelse
Nigrum Cardigan er en stilren, klassisk cardigan, der passer til alting, og som er utroligt smuk og elegant i al sin enkelhed. Nigrum Cardigan er feminin med sin vide bådudskæring, der er let formet med vendepinde, raglan med et lille hulmønster og diskrete ballonærmer. Cardiganen strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Færdige mål
Brystvidde: ca. 92 (96) 102 (108) 112 (115) 118 (122) cm.
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: ca. 46 (47) 49 (51) 54 (54) 54 (54) cm.
Kropslængde målt fra midt bag (MB): ca. 46 (48) 51 (54) 55 (55) 56 (57) cm.
Cardiganen er tænkt med et bevægelsesrum på 0-10 cm. Modellen på billedet har et brystmål på ca. 82 cm og bærer en str. XS. Anbefalingen er at tilstræbe det store bevægelsesrum i de små størrelser og det lille i de store størrelser.
Materialer
175/200 (200) 200 (250) 250 (250) 275/300 (300) g tynd silkemohair. Du kan vælge at strikke i håndfarvet silkemohair fra @detlillefarveri (420 m/50 g) eller i en af de mange andre tynde silkemohair-kvaliteter, der er på markedet, f.eks. Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (225 m/25 g), Önling No. 10 fra Önling (210 m/25 g), Silk Mohair fra Isager Garn (212 m/25 g) eller lignende kvalitet.
Du skal strikke med 2 tråde holdt sammen.
Obs! Tallet efter skråstregen er den mængde, du skal vælge, hvis du strikker med håndfarvet garn, der oftest ligger i bundter af 50 g, eller hvis du strikke med 2 forskellige farver holdt sammen.
Cardiganen på billedet er strikket i 2 tråde håndfarvet silkemohair fra @detlillefarveri i farven Sukkulent. Udover garn skal du bruge 6-7 knapper, størrelse ca. 12 mm, og 4 maskemarkører.
Vejledende pinde
Cardiganen strikkes i glatstrikning frem og tilbage på rundpind 4 mm (80 cm) med 2 tråde tynd silkemohair. Ribkan- ten strikkes på rundpind 3 mm (80 cm).
Jeg anbefaler Magic Loop-metoden til strikning af ærmerne og ærmernes ribkanter. Anvender du ikke Magic Loop- metoden, vil du også få brug for 1 rundpind 4 mm (40 cm) og 1 rundpind 3 mm (40 cm).
Strikkefasthed
19 m x 27 p = 10 x 10 cm frem og tilbage på p 4 mm.