top of page
Fungus Sweater V-Neck PDF danish version

Fungus Sweater V-Neck PDF danish version

kr 60,00Price

Beskrivelse

Fungus Sweater V-Neck er en feminin oversize drop-shoulder sweater med tilsatte ærmer og et bredt ribstrikket kantbånd rundt langs nakke og V-udskæring. Sweateren har et smukt perlestrikket mønster, der er dobbelt i højden.

 

Sweateren startes med et ribstrikket kantbånd, der ligger rundt langs nakken. Maskerne til bærestykket samles op i dette kantbånd og resten af kantbåndet og bærestykket strikkes samtidigt. Sweateren strikkes frem og tilbage, indtil ærmegabet har sin korrekte dybde – herfra samles arbejdet, og der strikkes rundt.

 

Sweateren strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv nemt justere længden på både ærmer og krop.

 

Sweateren bæres mest elegant, hvis skuldermaskerne får lov til at falde om på rygstykket – sweateren trækkes altså let bagover i brug.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

 

Færdige mål

Brystvidde: 125 (132) 138 (144) 150 (155) 161 cm.

 

Ærmelængde målt fra hvor ærmerne tilsættes: 32 (34) 35 (36) 37 (37) 37 cm.

Kropslængde målt MB: ca. 63 (66) 69 (72) 74 (75) 76 cm.

 

Sweateren er tænkt med et bevægelsesrum på 15-40 cm. Gå evt. 1-2 størrelser ned for et mindre oversize look.

 

Modellen på billedet har et brystmål på ca. 84 cm og bærer en str. XS med et bevægelsesrum på ca. 41 cm.

 

Anbefalingen er at tilstræbe det store bevægelsesrum i de små størrelser og det lille i de store størrelser.

 

Materialer

225/250 (250) 250 (275/300) 300 (325/350) 350 g Soft Silk Mohair from Knitting for Olive 225 m/25 g eller lignende Silk Mohair kvalitet.

 

Tallet før skråstregen er den mængde, du skal bruge, hvis du strikker med kun 1 farve. Tallet efter skråstregen er den mængde, du skal bruge, hvis du holder to forskellige farver sammen.

 

Sweateren er strikket i farven Mushroom Rose og farven Powder holdt sammen.

 

Der skal også bruges 6 maskemarkører – hvoraf to skal kunne åbnes som sikkerhedsnåle.

 

Vejledende pindestørrelser

Sweateren strikkes i perlestrik med dobbelt højde først frem og tilbage og siden rundt på 80-100 cm rundpind 4 mm med 2 tråde Soft Silk Mohair.

 

Ribkanter forneden på ærmer og krop strikkes på 80-100 cm rundpind 3 mm.

 

Brug strømpepinde 3.5 mm til den del af kantbåndet, der løber langs nakken – du skal bruge 3 styk.

 

Jeg anbefaler også, at du har to rundpinde 4 mm, så du kan lade de masker, der skal hvile undervejs side på den ene rundpind, mens du strikker videre på den anden, men man kan sagtens bruge en snor eller en maskewire.

 

Strikkefasthed

18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4 mm i perlestrik dobbelt i højden.

bottom of page