top of page
Crassus Sweater PDF danish version

Crassus Sweater PDF danish version

kr 60,00Price

Beskrivelse

Crassus Sweater er en feminin oversize drop-shoulder sweater med tilsatte ærmer og en smuk bådformet halsudskæring. Sweateren strikkes oppefra og ned og startes med den ribstrikkede halskant. På bærestykket tages der ud på hver side af tre skuldermasker i hver side. Bærestykket strikkes først frem og tilbage med vendepinde for at forme halskanten, derefter strikkes rundt, indtil sweateren har den 
rette bredde, hvorefter skulderudtagningerne stopper. Forstykke og rygstykke strikkes herefter hver for sig frem og tilbage, indtil ærmegabet har sin korrekte dybde. Herfra samles arbejdet endeligt, og der strikkes rundt. Der samles masker op til ærmet langs ærmegabet. Ærmerne er tiltænkt en længde, der lige dækker håndleddet, men de kan justeres efter ønske ligesom kroppen.

 

Der er videoguides til alle teknikker, der anvendes i opskriften.

 

Størrelser

2XS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL

 

Færdige mål

Brystvidde: ca. 109 (113) 118 (127) 131 (135) 144 (149) 153 cm.

 

Kropslængde målt fra øverst midt bag (MB): ca. 54 (56) 57 (59) 61 (63) 65 (66) 67 cm.

 

Ærmelængde målt fra, hvor ærmerne tilsættes: ca. 34 (34) 36 (36) 38 (38) 38 (38) 38 cm.

 

Sweateren er tænkt med et bevægelsesrum på 15-30 cm, men ønskes et tættere eller løsere fit, kan du gå en størrelse op eller ned. Anbefalingen er at tilstræbe det store bevægelsesrum i de små størrelser og det lille i de store størrelser.

 

Modellen på billedet har et brystmål på 84 cm og bærer en str. XS med et bevægelsesrum på ca. 29 cm.

 

Materialer

300 (300) 300 (300) 300 (400) 400 (400) 400 g Pelsuld 8/2 fra Hjelholt Uldspinderi (400 m/100 g) eller 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350 (350) 350 g Merilin fra Isager Garn (208 m/50 g) eller Isager Tweed fra Isager Garn (200 m/50 g) eller 250 (250) 250 (300) 300 (300) 300 (350) 350 g No Waste Wool fra Knitting for Olive (225 m/50 g) holdt sammen med 125 (125) 125 (150) 150 (150) 150 (175) 175 g Tilia (Silk Mohair) fra Filcolana (210 m/25 g) eller Silk Mohair fra Isager Garn (212 m/25 g) lignende silkemohair-kvalitet, f.eks. Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (225 m/25 g).

 

Den lyserøde udgave af sweateren er strikket i 1 tråd Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholt Uldspinderi i farven Cherry Blossom og 1 tråd Tilia fra Filcolana garn i farven 321, Sakura. Den mørke rosa udgave af sweateren er strikket i 1 tråd Merilin i farve 70 og 1 tråd Silk Mohair i farve 69. Begge kvaliteter fra Isager Garn.

 

Udover garn skal du bruge 5 maskemarkører – hvoraf 2 skal kunne åbnes som sikkerhedsnåle.

 

Vejledende pinde

Sweateren strikkes i glatstrikning frem og tilbage og rundt på rundpind 4,5 mm (80 cm) med 1 tråd af hver kvalitet holdt sammen.

 

Det anbefales at have 2 rundpinde 4,5 mm, så maskerne, der skal hvile undervejs, kan sidde på den ene rundpind, mens der strikkes med den anden, men du kan sagtens bruge en snor eller en maskewire i stedet.

 

Ribkanten i halsen, i ærmegabet og på kroppen strikkes på rundpind 3,5 mm (80 cm).

 

Jeg anbefaler Magic Loop-metoden til strikning af ærmerne, det øverste stykke af bærestykket og ribkanterne. Anven- der du ikke Magic Loop-metoden, vil du også få brug for 1 rundpind 4,5 mm (40 cm) og 1 rundpind 3,5 mm (40 cm).

 

Strikkefasthed

18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4,5 mm frem og tilbage og rundt i glatstrikning.

bottom of page