top of page
Casia Crossover PDF danish version

Casia Crossover PDF danish version

kr 60,00Price

Beskrivelse

Casia Crossover er en feminin jakke med raglan og pufærmer, der gradvist bliver smallere ned mod håndleddet. Jakken har også et bredt ribstykke, der skal sidde i livet og bliver holdt sammen af tre knapper i hver side – synligt i den ene og usynligt i den anden side.

 

Jakken er monteringsfri, selvom den har pufærmer, da disse dannes ved hjælp af forskellige ud- og indtagninger.

 

Jakken strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop.

 

Jakken er tænkt med et bevægelsesrum på 0-5 cm.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL

 

Færdige mål

Brystvidde: 90 (95) 102 (107) 112 cm.

 

Taljemål: 60-68 (68-76) 76-85 (85-96) 96-108 cm.

 

Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 42 (43) 45 (48) 50 cm.

 

Kropslængde målt MB: 48 (50) 53 (55) 57 cm.

 

Materialer

175/200 (200) 200 (225/250) 250 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn 212 m/25 g eller en lignende silke mohair kvalitet f.eks. No.10 fra Önling 210 m/ 25 g eller håndfarvet Silk Mohair fra Sysleriget 420 m/50 g.

 

Modellen på billedet er strikket i Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i farven ’Brown Sugar’.

 

Hvis du strikker i håndfarvet garn, der typisk ligger i fed med 50 g, så skal du vælge tallet efter skråstregen, dér hvor der er et!

 

Du kan sagtens vælge andet garn end det angivne, hvis blot du overholder strikkefastheden. 

 

Du skal desuden bruge: 7 knapper, ca. 12mm. 10 maskemarkører.

 

Vejledende pindestørrelser

Jakken strikkes i glatstrikning frem og tilbage på 80 cm rundpind 4 mm med to tråde.

 

Alle ribkanter strikkes på 80 cm rundpind 3 mm.

 

Jeg anbefaler strømpepinde til den del af kantbåndet/knapstolpen, der løber langs nakken og langs det øverste af ærmerne.

 

Strikkefasthed

19 m x 27 p = 10 x 10 cm på p 4 mm.

bottom of page