top of page
Capulus Sweater V-Neck PDF danish version

Capulus Sweater V-Neck PDF danish version

kr 60,00Price

Beskrivelse

Capulus Sweater V-neck er en enkel raglansweater med en lidt dyb v-hals udskæring.

 

Sweaterens raglanudtagninger laves på hver side af 3 glatstrikkede raglanmasker, hvilket giver en fin markering mellem ærmer og krop.

 

Sweateren har et lidt dybt ærmegab og har derfor en rummelig pasform.

 

Ærmerne bliver gradvist smallere mod håndleddet.

 

Sweateren strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop.

 

Sweateren er tænkt med et bevægelsesrum på 5-15 cm.

 

Størrelser

XS (S) M (L) XL

 

Færdige mål

Brystvidde: 98 (102) 109 (115,5) 120 cm.

 

Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 41 (42) 44 (46) 46 cm.

 

Kropslængde målt midt bag (MB): 47 (48,5) 51 (54,5) 55 cm.

 

Materialer

Sweateren kan strikkes i mange forskellige kombinationer alt efter hvilket look, du ønsker. I alle kombinationer indgår 1 tråd Silk Mohair: 100 (100) 100 (125) 125 g Silk Mohair fra f.eks. Uld La La, No. 10 fra Önling 210 m/ 25 g, Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive 225 m/25 g, Tilia fra Filcolana 212 m/25 g, Silk Mohair fra Isager garn 212 m/25 g, Silk Mohair fra Smuksak 212 m/ 25 g.

 

  • For et meget luksuriøst, eksklusivt og blødt look kombinér med: 200 (200) 300 (300) 300 g Alpaca med silke og kashmir fra Uld La La 400 m/ 100 g – en tråd.
  • For et klassisk lidt rustikt uldlook kombinér med: 200 (200) 300 (300) 300 g Pelsuld fra Hjelholt 400 m/ 100 g - en tråd.
  • For en meget blød, let og luftig udgave kombinér med: 100 (100) 125 (125) 150 g Tibet fra Cewec 190 m/ 25 g – en tråd.
  • For en meget blød og lidt vamset udgave kombinér med: 200 (200) 300 (300) 300 g Baby Alpaca 100 % fra Smuksak 200 m/ 25 g/ Alpaca 1 fra Isager Yarn 400 m/50 g/ Babyalpaka lace fra Kremke soul wool 400 m/50 g - to tråde.
  • For et vamset og lidt tæt udtryk kombinér med 200 (200) 300 (300) 300 g NO. 4 fra G-uld 650 m/ 100 g – to tråde.
  • For et florlet udtryk kombinér med endnu en tråd Silk Mohair: 100 (100) 100 (125) 125 g Silk Mohair – se firmaforslag ovenfor.

 

Modellen på billedet er strikket i 1 tråd Alpaca med silke og kashmir strikket sammen med 1 tråd Silk Mohair – begge kvaliteter plantefarvet af Uld La La – begge tråde i farven Alga.

Du skal desuden bruge 10 maskemarkører.

 

Vejledende pindestørrelser

Sweateren strikkes i glatstrikning frem og tilbage og siden rundt på 80 cm rundpind 4.5 mm.

 

Alle ribkanter strikkes på 80 cm rundpind 3.5 mm med magic loop-teknik.

 

Strikkefasthed

Sweateren strikkes frem og tilbage og siden rundt på rundpind i glatstrikning 18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4.5 mm.

bottom of page