Capulus Cardigan PDF danish version
Beskrivelse
Capulus Cardigan er en enkel raglancardigan med bådformet lidt vid halsudskæring og raglanudtagninger omkring 3 glatstrikkede raglanmasker, hvilket giver en fin markering mellem ærmer og krop. Ærmerne bliver gradvist smallere mod håndleddet. Cardiganen strikkes oppefra og ned, og man kan dermed selv justere længden på både ærmer og krop. Cardiganen er let forhøjet i nakken med vendepinde. Den er tænkt med et bevægelsesrum på 5-15 cm.
Størrelser
XS (S) M (L) XL
Færdige mål
Brystvidde: ca. 98 (102) 109 (115,5) 120 cm.
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 41 (42) 44 (44) 44 cm.
Kropslængde målt midt bag (MB): ca. 47 (48,5) 51 (53) 53 cm.
Materialer
Cardiganen kan strikkes i mange forskellige kombinationer, alt efter hvilket look du ønsker. I alle kombinationer nævnt her indgår 1 tråd Silk Mohair: 100 (100) 150 (150) 150 g fra Siesto Fibre eller 100 (100) 125 (125) 125 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive 225 m/25 g eller Tilia fra Filcolana 212 m/25 g eller Silk Mohair fra Isager garn 212 m/25 g eller Silk Mohair fra Smuksak 212 m/ 25 g eller lignende kvalitet.
- For en cardigan med et klassisk uldlook kombinér med: 200 (200) 300 (300) 300 g Dansk Pelsuld 8/2 fra Hjelholts uldspinderi 400 m/ 100 g - en tråd.
- For en meget blød, let og luftig cardigan kombinér med: 100 (100) 125 (125) 150 g Tibet fra Cewec 190 m/ 25 g - en tråd.
- For en meget blød og lidt vamset cardigan kombinér med: 200 (200) 300 (300) 300 g Baby Alpaca 100 % fra Smuksak 200 m/ 25 g/ Alpaca 1 fra Isager Yarn 400 m/50 g/ Babyalpaka lace fra Kremke soul wool 400 m/50 g - to tråde.
- For et vamset og lidt tæt udtryk kombinér med 200 (200) 300 (300) 300 g NO. 4 fra G-uld 650 m/ 100 g – to tråde.
Du kan også vælge at strikke din cardigan i to tråde Silk Mohair. Du skal i så fald fordoble den angivne mængde.
Måske ønsker du en helt anden kombination, da er det vigtigt, at du overholder den angivne strikkefasthed.
Modellen på billedet er strikket i 2 tråde Babyalpaka lace fra Kremke soul wool 400 m/50 g i farve 2 og 3 strikket sammen med 1 tråd Silk Mohair fra Siesto Fibre i farven Mettes Støvrøg med lilla blobs 420 m/ 50 g.
Du skal desuden bruge 8 maskemarkører og 6 (6) 6 (7) 7 knapper str. ca. 12 mm.
Vejledende pindestørrelser
Cardiganen strikkes frem og tilbage i glatstrikning på p 80 cm rundpind 4.5 mm.
Alle ribkanter strikkes på 80 cm rundpind 3.5 mm.
Strikkefasthed
Cardiganen strikkes frem og tilbage på rundpind i glatstrikning 18 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4.5 mm.